Baggrundsstråling - Forsøg
Formål: Formålet med dette forsøg er, at vise hvad baggrundsstrålingen i et valgt rum er.
Materialer:
- Geigermüllerrør
- Geigertæller
- Ledning
Sådan gør du:
Sæt tælleren og geigermüllerrøret til, sæt tælleren til impuls GM (Geigermüller) tænd for den og lad den køre i 10 eller 60 sekunder. Lav forsøget op til 10 gange og regn gennemsnittet.
Sørg for at geigermüllerrøret ikke er dækket til, og at det ikke skifter stråling, under forsøget.
Resultater:
1 - 12 sivert
2 - 7 sivert
3 - 8 sivert
4 - 10 sivert
5 - 10 sivert
6 - 7 sivert
7 - 6 sivert
8 - 4 sivert
9 - 7 sivert
10 - 7 sivert
Gennemsnit = 7,8 sivert
Teori: Hans Geiger og Walter M. Müller opfandt i 1908 en maskine, som kunne opfange baggrundsstråling. Baggrundsstråling er alle de forskellige strålinger, der er i luften.
Konklusion: Vi skulle måle baggrundsstrålingen i vores fysiklokale, og vi fandt frem til, at det var 7,8 sivert. Ved at lægge vores resultater sammen og dividere det med det antal forsøg vi lavede.
_________________________________________________________________________________
Atomfysik
Atomfysik kan bruges til mange ting. F.eks. fandt to vandrere i 1991 et lig, som var dukket op under en gletsjer i Alperne, som var smeltet. Det de fandt, var verdens ældste mumie. Man kaldte ham Ötzi efter Ötztal, hvor han blev fundet.
Hans levested, alder og dødsårsag fandt man ud af ved at undersøge atomer i hans tænder, radioaktivitet i hans krop, og røngtenscanninger. Atomfysik kan altså også bruges i arkæologi.
For mere end 2400 år siden påstod den græske filosof, Demokrit, at hvis man halverede et stof nok gange, ville der til sidst være en så lille mængde, at det ikke kunne halveres mere. Det kaldte han et atom, som på græsk, a-tomos, betyder ikke-delelig. Atomer har en størrelse på 1-4 nanometer.
Joseph Thomson, en engelsk fysiker, opdagede i 1897 de negative partikler i et atom, som senere blev kaldt elektroner. Han opdagede, at atomet indeholdt endnu mindre dele, og at atomet altså alligevel kunne deles. Han kunne ud fra eksperimenter vise, at atomer består af noget, som var tungt og positivt ladet, og noget der var let og negativt ladet. Han mente, at den positive og den negative del af atomet var blandet sammen, og han sammenlignede det med rosinerne i en rosinbolle. Denne teori fandt man senere ud af var forkert (se billede).
1911 opdagede en engelsk fysiker Ernest Rutherford, ved en række eksperimenter, at atomet havde en kerne, der var omkring 1000 gange mindre end selve atomet. Han mente, at et atom består af en lille kerne omgivet af en sky af elektroner (se billede), hvor elektronerne er negativt ladede og kernen er positivt ladet.
På den måde bliver atomet holdt sammen ved kernens og elektronernes tiltrækning af hinanden. Elektronernes samlede ladning er lige så stor som kernens, så atomet er uden elektrisk ladning.
Joseph Thomson, en engelsk fysiker, opdagede i 1897 de negative partikler i et atom, som senere blev kaldt elektroner. Han opdagede, at atomet indeholdt endnu mindre dele, og at atomet altså alligevel kunne deles. Han kunne ud fra eksperimenter vise, at atomer består af noget, som var tungt og positivt ladet, og noget der var let og negativt ladet. Han mente, at den positive og den negative del af atomet var blandet sammen, og han sammenlignede det med rosinerne i en rosinbolle. Denne teori fandt man senere ud af var forkert (se billede).1911 opdagede en engelsk fysiker Ernest Rutherford, ved en række eksperimenter, at atomet havde en kerne, der var omkring 1000 gange mindre end selve atomet. Han mente, at et atom består af en lille kerne omgivet af en sky af elektroner (se billede), hvor elektronerne er negativt ladede og kernen er positivt ladet.
Når en elektron springer fra en skal til en anden skal tættere på kernen, udsendes der et lys, hvis farve afhænger af, hvilke skaller de springer mellem.
Når dette sker, udsendes der en 'lyspakke'. Det kalder man en foton, og det er den mindste mængde lys, der findes.
Atomfysik beskrives som kvantefysik. En kvant betyder i fysikkens verden en lille størrelse.
I atomfysik findes mange mærkelige love, som er svære at forstå. Niels Bohr sagde engang: "Hvis man kan sætte sig ind i kvantemekanik uden at blive svimmel, har man ikke forstået noget af det."
Der er to forskellige partikler i en atomkerne: neutroner og protoner. Neutronerne har ingen ladning, mens protonerne har en positiv ladning, som er lige så stor som elektronernes negative ladning.
Et grundstofs atomkernes antal af protoner, er det samme som grundstoffets nummer i det periodiske system. F.eks. har sølv 47 protoner i dens kerne, og derfor har det nummeret 47 i systemet. Protoners og neutroners masse er næsten den samme, mens elektronernes masse er meget mindre.
I et grundstofs kerne kan der være et forskelligt antal neutroner. Atomer som har det samme antal protoner men et forskelligt antal neutroner, kalder man en isotop.
_________________________________________________________________________________
Marie Curie
Den polsk-franske kemiker og fysiker, Marie Curie, blev født d. 7. november 1867.
Marie ville gerne studere fysik ved Sorbonne i Paris, men hendes familie havde ikke råd til det. Efter hjælp fra sin søster fik hun alligevel mulighed for det. Hun startede med at læse fysik og matematik ved Sorbonne som 24-årig i 1891.
Hun hed oprindeligt Marie Sklodowska. Navnet Curie fik hun af sin mand Pierre Curie, som hun giftede sig med i 1895. På det tidspunkt var Pierre allerede en internationalt kendt fysiker.
Marie begyndte at forske i radioaktivitet, og opdagede blandt andet, at stoffet thorium er radioaktivt.
Pierre, som før forskede i magnetisme, opgav sin forskning, og sammen med Marie opdager han de to grundstoffer polonium og radium.
I 1903 vandt parret, sammen med H. Becquerel, en nobelpris i fysik, for at have fundet de to grundstoffer. Marie blev den første kvindelige nobelprismodtager.
Pierre Curie dør i 1906 i en trafikulykke. Marie overtager hans job, og bliver, som den første kvindelige, professor ved Sorbonne.
I 1911 vandt hun nobelprisen i kemi.
D. 4. juli 1934 dør Marie af leukæmi, som var forårsaget af den radioaktive stråling, hun har arbejdet i.
Marie var den første til at vinde en nobelpris mere end en gang, og er den eneste som, indtil videre, har vundet nobelprisen i både fysik og kemi.
_________________________________________________________________________________
Formål:
Formålet er at finde ud af, hvor meget de enkelte kilder kan trænge igennem.
Det skal du bruge:
Du skal starte med at sætte strøm til geigertælleren og måle baggrundsstrålingen.
Hun hed oprindeligt Marie Sk
Marie begyndte at forske i radioaktivitet, og opdagede blandt andet, at stoffet thorium er radioaktivt.
Pierre, som før forskede i magnetisme, opgav sin forskning, og sammen med Marie opdager han de to grundstoffer polonium og radium.
I 1903 vandt parret, sammen med H. Becquerel, en nobelpris i fysik, for at have fundet de to grundstoffer. Marie blev den første kvindelige nobelprismodtager.
Pierre Curie dør i 1906 i en trafikulykke. Marie overtager hans job, og bliver, som den første kvindelige, professor ved Sorbonne.
I 1911 vandt hun nobelprisen i kemi.
D. 4. juli 1934 dør Marie af leukæmi, som var forårsaget af den radioaktive stråling, hun har arbejdet i.
Marie var den første til at vinde en nobelpris mere end en gang, og er den eneste som, indtil videre, har vundet nobelprisen i både fysik og kemi.
_________________________________________________________________________________
Atomic State of America
I Atomic state of America, bliver der nævnt nogle atomkraftværker og ulykker der er sket i nogle af dem, f.eks. i Tjernobyl.
Vi får at vide hvordan atomkraftværker fungerer og hvordan de er bygget op.
De fortæller hvordan man fjerner radioaktiviteten, fra nogle forskellige radioaktive stoffer.
Det sker ved at lade beholdere med den radioaktive gas i, stå i flere tusinde år. F.eks. begravet under havbunden og andre steder langt væk fra mennekser.
I nogle små byer i USA har der været mange tilfælde af en speciel form for kræft, som senere er blevet undersøgt. Man har fundet ud af at det har skyldtes radioaktive strålinger. Ingen af beboerne har haft nogen ide om at de har været udsat for disse strålinger.
Vi fik fortalt en historie om en pige som fik konstateret en sjælden form for kræft, som kun får mennesker får om året, da hun var 4 år gammel. Da flere andre børn på hendes vej fik sygdommen, undersøgte hendes far en masse om sygdommen, og de fandt ud af at de var udsat for farlig radioaktive strålinger.
_____________________________________________________________________________________________
Gennemtrængningsevne af Alfa, Beta og Gamma
Formål:
Formålet er at finde ud af, hvor meget de enkelte kilder kan trænge igennem.
Det skal du bruge:
- Geigertæller
- Radioaktive kilder (Alfa, Beta og Gamma)
- Forskellige tykkelser af forskellige metalplader
- En holder til at holde kilderne og metalpladerne
Fremgangsmåde:
Du skal starte med at sætte strøm til geigertælleren og måle baggrundsstrålingen.
Placer en af kilderne i holderen, og mens du tæller strålingen, skal du sætte et stykke metal mellem tælleren og kilden. Mål strålingen og træk baggrundsstrålingen fra. Bliv ved med dette, men brug forskellige typer og tykkelser metal, og brug også de andre kilder.
_________________________________________________________________________________
Ingen kommentarer:
Send en kommentar